Frihed til tilvalg

Det er fedt, at ordet “foreningsfrihed” bliver nævnt så ofte pt. For mig er det det vigtigste begreb på det danske arbejdsmarked. Et begreb alle burde være uddannet til, at kunne udtale sig nogenlunde intelligent omkring.

Det er det ikke for alle. For nogle er det et begreb der fejlagtigt er afledt af Grundlovens §78. Og bevares, den paragraf omhandler skam også foreningsfrihed, den har bare intet at gøre med arbejdernes ret til at organisere sig i (fag)foreninger.

Den ret kom først til langt senere (i 1899) med “September-forliget“. Et forlig der blev resultatet af en – meget lang og udmarvende – arbejdskamp, hvor arbejderne var blevet “sendt hjem” af arbejdsgiverne, og dermed ikke havde noget forsørgelsesgrundlag længere.

September-forliget er faktisk ikke så enormt langt (4-5 sider ca.). Det burde være overkommeligt for de fleste at læse. Det er blevet genforhandlet 3-4 gange siden (så vidt jeg husker), men de helt basale punkter i forliget er stadig gældende på det danske arbejdsmarked. Dybest set er det et sæt spilleregler for fred og slagsmål:

Arbejdsgiverne havde bl.a. en interesse i, at de ikke blev udsat for hyppige sporadiske strejker og blokader, der spolerede deres indtjeningsmuligheder. De havde også en interesse i, at slå fast at det var dem der styrede butikken – og dermed beslutningerne – når det vedrørte deres virksomheder.

Arbejdstagerne havde en interesse i retten til at organisere sig, samt at forhandle deres vilkår. Organisering blev på det tidspunkt oftest mødt af fyringer og nogle gange voldelige indgreb fra ordensmagtens side.

Begge dele blev en del af September-forliget. Arbejdsgiverne fik fastslået, at de havde retten til “At lede og fordele arbejdet”. Arbejdstagerne fik fastslået, at de havde ret til at organisere sig i fagforeninger. Derudover blev der lavet en slagplan (en slags kogebog) for, hvordan forhandlinger skulle foregå fremover, når det handlede om vilkårene på det danske arbejdsmarked.

Så lad os nu få det på plads. Når du råber op om “foreningsfrihed”, som en undskyldning for ikke at være medlem af den fagforening der forhandler din overenskomst, skal du lade være at henholde dig til ovenstående. Det (September-forliget) var nemlig en mulighed for at få lov til at organisere sig. Det var ikke en tynd undskyldning for at lade være. Du kan være medlem af alle de foreninger du har lyst til.

Den Danske Model handler faktisk om ro, organisering, velfærd og vækst. Den handler ikke om splittelse for egen vindings skyld.