Hvad blev der af væbnet revolution?
Socialister går og gemmer sig alt for meget for tiden. Og det gælder desværre også mig selv i ny og næ. Vores retorik er blevet finpudset lidt rigeligt. Måske for ikke at støde nogen utidigt, hvem ved? Alle skal jo have lov til at mene deres – i frihedens, kapitalismens og liberalismens tegn. Tiden er måske ikke salonfæhig nok til at tale om fordeling af goderne. Eller også er vi (socialisterne) argumenteret i jorden af modpartens konstante gentagelser af “hvor godt det rent faktisk går”.
Jeg ved det ikke, men jeg synes det er synd.
For hvis man nu lige sætter sig helt roligt ned og kigger indad… Er verden så rent faktisk blevet bedre for flertallet de seneste 30-40 år? Fattigdom er steget uhyrligt på verdensplan, mens private rigdomme er mangfoldiggjort til ekstremer hos de få. Og alt dette er sket imens jeg har fået min snart distinkte gråsprængte manke. Nogle har noget større problemer end gråt hår (og jeg har endda ikke engang tyndt hår eller vigende hårgrænse).
Der er i DEN grad blevet bedre levevilkår for nogle (få). Siden den seneste finanskrise er det kun gået frem for de rigeste. Det er gået knap så meget frem for de andre. I nogle tilfælde går det endda stadig tilbage.
CEO´s (og hvad de ellers ynder at kalde sig, så ingen aner hvad de egentlig er der for – in ancient times called – “chef”) får skyhøje lønstigninger (eller forgyldte håndtryk), imens de fyrer folk på gulvet, fordi “det er stramme tider”. Og det er jo simpelthen ikke sandt. Selv i krisetider skovler firmaer penge ind. De polstrer sig bare (ingen sagde skjuler).
Corona gjorde det svært for mange firmaer. Nogle måtte dreje nøglen om. Deres overskud faldt, eller gik endda i røde tal, men den tid er overstået. Industrivirksomheder tjener ganske godt igen. Nogle endda betydeligt mere end “pre-corona”. Og nu skriger de samme virksomheder efter arbejdskraft. Men som sædvanlig følger der ikke bedre betaling eller arbejdsvilkår efter ønsket. Næ, bare et krav om at det skal være lettere og billigere, at hente udenlandsk arbejdskraft til landet (selvom der i skrivende stund er ca. 10 mio. arbejdsløse i EU, de bare kan rekruttere, hvis de ville betale prisen).
Jeg under faktisk gerne folk at have det godt. Og også at være rige, endog også meget rige. Det skal da være dem vel undt.
Men det bliver bare for meget når nogle enkeltpersoner næsten kan købe hele Afrika, imens befolkningen i den selvsamme verdensdel tørster, sulter, forarmes og dør.
Og det bliver for meget, når grådighed samtidig bliver normalen, og alle bare læner sig tilbage og siger, at det kan vi jo alligevel ikke gøre noget ved. Samtidig med at begreber som “falske selvstændige”, “0-timers kontrakter” og “handlede arbejdere” tromler ind over landet.
For jo det kan vi godt gøre noget ved! Vi skal jo ikke finde os i, at få ekstremt rige ødelægger det for masserne. Det skal stoppes.
Gerne med fakler og høtyve…
