Ligeret til børn? Eller fravalg af samme?

Med start i 1967 fremsatte Socialistisk Folkeparti i alt fem gange et lovforslag om fri adgang til svangerskabsafbrydelse. Først i 1973 kunne der opnås parlamentarisk grundlag for lovforslagets vedtagelse. Debatten i Folketinget blev kendetegnet af skarpe fronter mellem tilhængere og modstandere. Tilhængerne af fri abort lagde vægt på vilkårlighed og formynderi i Mødrehjælpens praksis, utilstrækkelighed i den hidtidige lovgivning, kvindens ret til selvbestemmelse, ligeret for mænd og kvinder, og et ideal om ønskebørn. Modstanderne fremhævede, at adgang til fri abort kunne risikere at lægge pres på kvinden og få hende til at vælge en abort af bekvemmelighedshensyn. Desuden blev der lagt vægt på fostrets rettigheder frem for kvindens, og det blev frygtet at en liberal abortlovgivning ville påvirke seksualmoralen og føre til øget promiskuitet.
Kilde: danmarkshistorien.dk
“Mænds ret til abort”.

Det er en lidt mærkelig sætning. Også for mig. At det så skal hedde “juridisk abort” gør det ikke mindre mærkeligt.

Og det er en svær debat at tage uden at argumenterne kommer til at lyde skingre, aggressive og forudindtagede. Sikkert ligesom den første abortdiskussion vi havde i Danmark. Dengang blandede rigtig mange mennesker religion ind i spørgsmålet om retten til abort, eller “retten til liv” som mange abortmodstandere yndede at kalde det. Det gør de fleste knap så meget mere.

“En mand skal ikke bare tro, at det er muligt at bolle en pige, gøre hende gravid, uden det har konsekvenser”. Den udtalelse har jeg fra en intelligent og oplyst kvinde, i debatten om mænds ret – eller fravær af ret – til at vælge en abort.

Jeg kan ikke være mere enig!!!

Naturligvis må manden tage konsekvensen af sine handlinger. Ganske som kvinden må. Men giver det automatisk kvinden verdensmagten til at vælge fremtiden (inklusive barnets og farens)?

Hvorfor skal jeg høre den slags fra oplyste feminister og professorer i ligebehandling? Jeg har enorm respekt for begge parter, men i min verden er den udtalelse så forældet, at det skriger til himlen. For er det ikke en verdensopfattelse der stadig indikerer, at kvinder bare er noget man (mænd) tager?

Lader selvsamme feminister og eksperter sig virkelig bare bolle? Lægger de sig til rette for at tilfredsstille mandens (åbenbart uregerlige) behov? Gør vi (mænd) virkelig det? Det håber jeg da bestemt ikke vi gør. Og jeg er rimeligt sikker på at ingen moderne kvinde ville finde sig i den slags. Jeg er (i skrivende stund) 52 år gammel, og jeg er ganske sikker på jeg ville rage mig et blåt øje til, hvis jeg forsøgte den slags.
Så enfoldige er kvinder ikke. Og heldigvis for det.

Kvinder har i rigtig mange år kæmpet for deres ret til at have en sexualitet. For retten til at kunne nyde sex uden at blive efterladt med en frygt for uønsket graviditet, eller en skam over at føde et barn uden for ægteskab.
En uønsket graviditet har, historisk set, altid været kvindens problem. Det vil jeg bestemt ikke forklejne. Sådan er det bare ikke længere. Det rent anatomiske og fysiologiske er  stadig hendes. Den er nok svær at komme uden om. Men at få fjernet et foster har altså været lovligt i Danmark i rigtig mange år (siden 24. maj 1973).

Jeg begyndte vist egentlig at skrive dette her for snart 2 år siden. Det har ligget som en kladde lige siden. Det er der faktisk ingen grund til længere. For absolut intet er sket på området.

Mænd har stadig ingen som helst ret til at beslutte hvad der skal ske, hvis det går galt. Den beslutning ligger 100% hos kvinden. Og det gør den jo nok længe endnu.

Debatten var bare oppe at vende, da ingen havde andet at tage sig til. Det er nu en skam, synes jeg.

Sex er dejligt. Og det skal det da være, men alle kan jo komme til at kvaje sig i “kampens hede”. Mænd som kvinder.

ckh

ckh

Fyr der brænder for grafik. Adobes programrække er altid installeret. Det er office-pakken derimod som regel ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

14 + eighteen =