Hvor stopper grådighed?

Bilfirmaet Tesla er ejet af verdens næstrigeste mand i skrivende stund (Elon Musk). Han ejer/tjener så meget, at kun din egen, sikkert alt for vage, fantasi sætter grænser for våde drømme om rigdom. Og nu skal en del af den rigdom benyttes sammen med en legekammerat der mildest talt ikke er mindre bims, men derimod skal have det hvide hus som legehus i de næste 4 år.

Jeg har egentlig ikke noget i mig der siger til mig, at folk ikke må være tilladt at opbygge rigdom. Også gerne megen rigdom. Men jeg bryder mig mildest talt ikke om at den selvsamme rigdom bygges op på forhold der ikke er ordnede for de, der rent faktisk laver arbejdet for Elon.

Elon udtaler, at fagforeninger er forældede, at de bevidst forsøger at opbygge et “herremands” forhold til de ansatte. At fagforeninger udelukkende er sat i verden til at undergrave fremskridt og innovation.

Kunne man evt, gå helt ned fra et overskud på 1000 fantasilliarder til kun 900 megamultioner uden at dø af sult. Kommer der nogensinde et punkt hvor man kan læne sig tilbage og tænke….. “hmmm det går vidst okay lige der….”.

Jeg skal ikke kunne sige det. Jeg bevæger mig ikke i de kredse (og det kommer jeg nok aldrig til. Kæresten driller mig stadig med, at socialister forærer alting væk). Det gør jeg ikke med vilje, det ligger bare i mig, at jeg ikke kan have det godt, når nogen ikke har det, som de fortjener.

Jeg kan bare ikke udstå at nogle mennesker har så meget, at de nærmest ikke kan benytte midlerne i løbet af en multiard år, imens der ligger mennesker og dør af sult og tørst og udnyttelse.

For ja! De bliver udnyttet! Det er underbetaling og herremandsmanér i højeste gear!

ckh

ckh

Fyr der brænder for grafik. Adobes programrække er altid installeret. Det er office-pakken derimod som regel ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 3 =