Lidt om typografi

I Danmark kan næsten alle voksne mennesker læse. Der er mange mennesker i landet, der er mere eller mindre ordblinde, men der er næsten ingen analfabeter. Vi ser bogstaver og tegn hver dag. De er overalt, og det meste af tiden tænker vi ikke nærmere over det. Bogstaver er en helt naturlig del af det, at være et oplyst menneske. Og det er godt nok for de fleste, men ikke helt nok for alle (inkl. mig).

Fonte og skrifter skaber typografi. Typografi er det færdige resultat, ikke værktøjet

Resten af dette indlæg bliver lidt typografi-nørdet, så stop endelig her, hvis typografi er noget du lever med, men egentlig ikke gider vide hvorfor er lavet, som det er.

Typografi

Typografi kan opdeles i 3 hovedtyper:

• Display-typografi: Ordet display stammer fra engelsk og betyder bl.a. at stille til skue. Meningen med denne form for skriftbehandling er, at fange din opmærksomhed som modtager, ved at benytte en speciel grafisk effekt, der passer sammen med ordenes indhold. Typisk vil det være enten et skriftsnit, der sender et specielt signal, eller der kan tilføjes grafiske effekter til teksten, der underbygger signalet. Display-typografi lægger vægt på de æstetiske krav og genkendelighed, og er designet til, at fange opmærksomheden hos dig.
  Det benyttes også i varemærker (brands) som f.eks. Coca-Cola som er så kendt, at hvis man skrev et andet ord med skriftsnittet (som jeg har gjort her), vil du stadig komme til at tænke på den brune læskedrik.
• Læse-typografi: Kaldes også “brødtekst” eller “en tekst af en vis længde” i daglig tale. Al tekst skal kunne læses, men her er læsevenlighed sat i højsædet for at gøre det lettere for dig som læser.
  Skriftens størrelse, linjelængde og linjeafstand (skydning) er de 3 vigtigste faktorer for læsevenligheden. Læse-typografi lægger vægt på “funktionen“. Det skal kunne læses uden større besvær.
  Du finder typisk læse-typografi i større mængder tekst både på tryk og på nettet. Før i tiden var det “god tone” at anvende et skriftsnit med seriffer for at lette læsningen i trykte medier (seriffer leder øjet fra bogstav til bogstav), men moderne magasiner benytter i større og større grad skriftsnit uden seriffer.
  På web-baserede medier benyttes næsten udelukkende skriftsnit uden seriffer, da det gør det lettere læseligt på diverse skærme. I trykte medier benyttes skrift-snit uden seriffer i stigende grad, da det giver et mere “luftigt” udseende. Desuden er tryk-processen blevet mindre kostbar end for 100 år siden, så man kan tillade sig, at frådse lidt med pladsen.
• Konsultativ typografi: Du ser den hver dag, men du tænker næppe over det overhovedet. Den fortæller dig, om du skal gå til højre eller venstre, hvilken side du skal slå op på, og hvilke fakta der ligger bag det, du netop sidder og læser.
  Konsultativ typografi benyttes hvor du søger en bestemt oplysning, og ikke læser hele teksten fra start til slut. Det kan være telefon-nummeret i den pjece du sidder med, eller et bestemt ord i en indholdsfortegnelse.

Skriftgrupper:

• Antikva: Skrifter med seriffer (eng.: roman)
• Grotesk: Skrifter uden seriffer (eng.: sans serif, gothic)
• Plade-serif: Skrifter med kraftige, firkantede seriffer (slab serif)
• Skriveskrifter: Skrifter der efterligner håndskrift (eng.: scripts)
• Gotiske: “Krøllede” skrifter – kaldes for brudte eller gotiske skrifter (eng.: gothic)

Skriftvarianter:

• Minuskler: Små bogstaver (eng.: lower case)
  
• Majuskler: Store bogstaver- versaler (eng.: capitals)
• Unicase: Når skriften består af en blanding af store og små bogstaver
• Kursiv: Når skriften er skråtstillet (eng.: italic)
• Kapitæler: Store bogstaver i skriftens x-højde (eng.: small caps)

 Skriftfamilier:

En skriftfamilie er en større, eller mindre, samling af skriftsnit (varianter), hvor de enkelte snits design ligner hinanden. Snittene i en skriftfamilie er bundet sammen af skriftfamiliens navn. Selvom skriftsnittene kan være brede, smalle, mørke og lyse, har de ofte de samme proportioner, serif-forhold, samt forhold mellem tykke og tynde streger.

Mange skriftfamilier er designet efter standarden i tekstbehandlings-programmer og browsere. Der vil typisk være versionerne “ordinær”, “italic” (kursiv), “bold” (halvfed) og “bold italic” (halvfed kursiv). Andre skrift-familier er større, og rummer også mellemstyrker som f.eks. “demibold” eller “semibold”, “Ultra heavy” eller “black”.

Skriftstørrelse

Bogtavernes størrelse defineres i enten “punkt” (ca. 0.35 mm) eller px (pixels). Begge enheder er relative i forhold til fontens såkaldte em-enhed.

Engelsk/dansk ordbog ultrakort

• Typeface; skrift, dvs. alfabetet, tegn, tal m.v. med samme formsprog/designlighed (f.eks. tykt/tyndt, seriffer, hældningsgrad, stil)
• Typography; typografi, dvs. det færdige resultat (ikke skriften, fonten)
• Font; datafil som indeholder skriften med henblik på det tekniske. Font handler ikke om udseendet, selvom ordet benyttes i flæng. En font kan indeholde andet end bogstaver, f.eks. dingbats, abstrakte former eller tegninger.

Alt det ovenstående nørderi er på ingen måde udtømmende, eller nødvendigvis korrekt (selvom jeg har gjort mit bedste). Hvis noget er forkert, eller mangler forklaringer/uddybninger, må du meget gerne sparke til mig med en kommentar.

Ellers synes jeg faktisk bare, at det er imponerende, du er nået helt herned – og bare rolig; du bliver ikke hørt i det 🙂