Skriver koder, hader formidlingen

… eller måske hader jeg mest tankeløshed, tilfældighed og eksponering ved/via sociale medier…

Han ser heldigvis sød og rar ud, ganske som hun fortjener det. Han har øjensynligt taget hende med til et meget smukt sted i Frankrig, hvilket hun bestemt også fortjener. Og hun ser glad og grinene ud, som hun kan gøre det allerbedst.

Og al min sunde fornuft råber op om, at jeg skal lade det ligge, at det var en fælles beslutning, at jeg var sikker på vi ikke duede længere som kærester (og stadig er sikker på det – ikke at det overhovedet kommer til diskussion). At jeg bare skal se at komme videre i teksten.

Og jeg ved godt hun ikke skylder mig noget som helst, og det skal hun heller ikke spilde sin tid på. Hun skal bare have det godt fremover.

Og jeg skal da jeg nok blive glad igen. Men for helvede hvor jeg hader at se hun har fundet en ny kæreste. Det er fuldstændig irrationelt, jeg ved det godt, men ikke desto mindre.

Ville bare hellere vide det, inden jeg fik det på “fjæsen”…