Drager er søde dyr
Drager er misforståede dyr efter min mening. Så misforståede, at de har valgt at trække sig lidt tilbage, hvilket er synd og skam.
Alle ved, at drager er sky, ikke blærer sig med deres egenskaber, kerer sig om rigets guld, samt beskytter skønjomfruer. Alt sammen misundelsesværdige egenskaber vi kunne lære noget af (måske med små justeringer hvad angår guldet). Deres moral-kodeks ligger så højt, at de er villige til at ofre alt, inklusive sig selv. En drage viger ikke pladsen for nogen.
Undtagen når en drage ved, at det er tid for at vige. Når galskab stiger til hysteri. Når argumentation overtages af skrigeri.
Så overlegen en skabning kunne jo vælge bare at udradere. Udslette modstanderne. Brænde verden op. Skabe skræk og rædsel overalt. Skabe sin egen verden på asken af fjenders forkullede lemmer.
Men det gør en drage ikke.
Nej, en drage trækker sig roligt tilbage. Ser måske lidt undrende til, mens fjenderne selv sørger for at skabe ragnarok. Og med lidt held skabes en ordnet verden.
Men den griber ind, når der er behov for det.
