Hvorfor skal kvinder skamme sig…

Kunstneren Mathilde Grafström er blevet bedt om at udøve selvcensur for at få lov til at udstille sine fotografier på Nytorv i København. Mathilde har gennem længere tid fotograferet kvinder. Og ja, de er hvad vi kan kalde afklædte. Faktisk er de fuldstændig nøgne. Ganske som de er skabt (når vi lige har farvejusteret dem en smule i Photoshop, men lad nu det ligge).

Mathildes billeder er ment som “en kamp imod den negative selvopfattelse” som også hun selv nogen gange bliver fanget i. Mathilde forsøger, efter eget udsagn, “ikke at skildre det fysiske, men derimod livsenergien og skønheden i den kvinde der poserer”.

Men den slags købes ikke umiddelbart hos øvrigheden. Åbenbart går grænsen ved “synlige kønsdele” ifølge politiet.

Og her knækker min film. Er vi virkelig ikke nået videre? Kønsdele er da ikke noget vi skal skamme os over. Ikke at jeg vil rende og vifte med dem (den), men det er da en del af den menneskelige anatomi. Vi har dem altså alle sammen.

Og hvis vi så liiiige spoler tilbage en smule… Mathildes billeder handler ikke om synlige kønsdele (bevares, de er der da, de ville være svære at gemme af vejen hos de fleste mennesker). Nej, billederne handler om at lægge skam på hylden. At se hvor smukke alle mennesker (her kvinder) er. Hvis det kan give anledning til anstød hos nogle (inkl. myndighederne) er det da dem der har et problem skulle jeg mene.

Opnår vi andet end skam og tåbelig misforstået blufærdighed ved på den måde at “gemme tingene af vejen”?

Kunstværket i toppen af dette indlæg er i øvrigt et billede kaldet “L’Origine du monde” (Verdens oprindelse). Det er malet af Gustave Courbet i 1866. Det blev skjult i dobbeltrammer og overmalinger rigtig mange gange af forskellige ejere, men hænger nu på Musée d’Orsay i Paris.

Verdens oprindelse blev skabt i en tid, hvor moralske spørgsmål var til debat og billedets direkte, realistisk erotiske karakter, formåede til stadighed at forurolige beskueren. I løbet af 1800’erne omdefineredes konventioner om nøgenhed i kunsten. De vigtigste drivkræfter i denne udvikling var Courbet og Manet. Courbet afviste de akademiske billeder med deres idealiserede nøgenmotiver – men afviste ligeledes hvad han opfattede som en hyklerisk praksis under tiden, hvor erotik, eller endda pornografi, var socialt acceptabelt, hvis det var forklædt som mytologisk eller ideelle motiver (Wikipedia).

Det er længe siden Gustave Courbet skildrede “Verdens oprindelse” (150 år siden i skrivende stund), men der er åbenbart ikke meget der har ændret sig. Nærmest tværtimod desværre…