Konkret
…som kan opfattes direkte med sanserne eller berøres med hænderne…
Det er dog svært at mene noget epokegørende nyt om noget så konkret som kartoffelsuppe.
1.a: som virkelig findes, finder sted eller føres ud i livet; som tager udgangspunkt i eller bygger på virkelige hændelser:
- Fortællingen er dejlig konkret og med et tilpas stænk af dramatik
- Mange års politisk snak om at gøre noget ved arbejdsløsheden skal nu afløses af konkret handling
1.b: knyttet til en (enkelt) bestemt sammenhæng, begivenhed el.lign.; præcist afgrænset, defineret, formuleret el.lign.:
- helhedsindtrykket svækkes af en urimelig bunke konkrete fejl.
Kan man ikke forvente et konkret svar på et konkret spørgsmål? Behøver det at pointeres hver eneste gang, at det skal være “konkret”?
Et eksempel på et (konkret?) spørgsmål fra nyhederne (i dette tilfælde (igen?!) Divya Das):
“….og nu står du midt i skyderierne. Hvordan er din følelse, helt konkret, i forhold til oprørernes muligheder?”.
Det er jo for h……. ikke et spørgsmål!
En følelse er for det første ikke konkret, det er en følelse. For det andet er jeg egentlig lidt ligeglad med journalistens følelser. Hun er der for at lave en reportage, ikke for at dele følelser. For det tredie må jeg vel forvente, at hun har tænkt sig at svare konkret. Ellers bør hun dybest set fyres. Er en journalist ikke uddannet til at levere konkrete oplysninger vedr. en konkret sag? Jo det er de vist… Man behøver ikke pointere det hver eneste gang (eller for den sags skyld spørge til det).
Og hvorfor gider jeg overhovedet at hidse mig op over det? Fordi jeg ikke er tumpet. Jeg skal ikke have alting forklaret i pixi-bog version. Det behøver I ikke gøre. Jeg vil gerne selv have lov til at filtrere de oplysninger I (journalister) vælger at lande i skødet på mig.
Måske er hele problemet, at de selvsamme journalister ikke har tid til, at udfærdige de konkrete spørgsmål de egentlig er ansat til at at udvirke. For det kan forhåbentlig ikke være manglende evner?!
