Den tredje vej?

Endelig gik det op for TV-2 nyhederne at immigrantarbejderes vilkår i Qatar ikke bare er dårlige. De er direkte livsfarlige. Arbejdere, der er hentet til landet for at opbygge stadions, hoteller, infrastruktur osv. til VM i fodbold i 2022, lever under så kummerlige arbejds- og levevilkår at de dør som fluer. Og vi taler om mindst 15-20 arbejdere der dør hver uge!

Det har nu aldrig været en hemmelighed. Fagbevægelsen i hele Europa har lagt tal og argumenter på bordet i mere end 2 år, som ingen burde kunne være bekendt at sidde overhørig. Arbejderne bliver frataget deres pas eller afkrævet et beløb svarende til mindst en måneds løn, hvis de ønsker at rejse ud før tid. De bor i slavelignende lejre, uden adgang til rent vand eller ordentligt husly, i et land hvor varmen rammer 50 grader i dagtimerne.

At dødstallet ved at gøre Qatar parat til VM i fodbold ender med at blive enormt, har desværre ikke set ud til at bekymre hverken pressen eller den rige del af verden synderligt. Men det kan være vi lige skal hævne at dansken på grim og uren vis blev frarøvet deres pokal i herre-håndbold.

For endelig kom TV-2 på banen med nyheden. Og den blev skam vinklet lige hvor den skal…

– Vi tager den ansvarlige minister på sports-området og spørger hvorvidt vi ikke bør gribe ind, og tage et politisk ansvar. Det lugter tungt af “melde afbud” spørgsmålet. Naturligvis bliver så konsekvent en udmelding ikke foretaget for åben skærm…. Den bliver på nydelig vis fejet videre til sportens organisationer.

Vi tager en formand for DBU og spørger: Kan spillerne i et kommende VM overhovedet leve med at spille på lig af døde asiatiske slavearbejdere? Burde de måske gribe deres sociale ansvar? Han (formanden for DBU) er “dybt rørt” og naturligvis “ked af at høre den slags”. Og selvfølgelig vil det blive et stort tema for ham, når nu FIFA skal vælge ny formand til maj i år. Men han gjorde sig nu ikke de store forhåbninger for, at et lille land som Danmark kunne have den store indflydelse der.

Og her går TV-2 videre til næste nyhedsindslag i selvsamme sportsudsendelse. En glad og meget stolt vinder af en etape i cykelløbet “Quatar Rundt” (eller hvad nu løbet hed). Jeg kan ikke huske navnet, men tillykke til ham. Og vi har inteview og blomster og hvide tænder over hele linien. Alt er glemt…

Her kommer jeg til at tænke på den “lille” sløjfe TV-2 glemte i deres dækning af fattige mennesker der dør hver dag, for at tilfredsstille menneskets behov for ekstravagante sportsbegivenheder.

For hvad nu hvis?

Hvad nu hvis vi simpelthen ikke transmitterer fra begivenheden? Ikke bare fodbold i 2022, men også alle andre sportsbegivenheder i et land, der så åbenlyst bruger menneskeliv som en ligegyldig økonomisk beregning. Mon ikke det kunne redde liv på samme måde som de sportsfolk og de politikere selvsamme nyhedsudsendelse satte til moralsk regnskab for uhyrlighederne?

Eller vi har måske allerede købt og betalt TV-rettighederne til den fantastiske oplevelse, der venter os på den anden side af mindst 4000 døde mennesker?

 

ckh

ckh

Fyr der brænder for grafik. Adobes programrække er altid installeret. Det er office-pakken derimod som regel ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

8 + 1 =