I Amsterdam 2016

En uge i Amsterdam går ganske hurtigt. Jeg har lige tilbragt sådan en uge i solrigt juli-vejr i en dejlig lejlighed lige i midten af Amsterdam, og da jeg hverken ryger hash eller pot, var kulturen i højsædet. Den interessante del af byen fylder ikke mere, end man kan nå det hele på sine flade konvolutter, så skoene har nu et slidlag mindre.

Sidst jeg var i Amsterdam (2013) var både Rijksmuseum og Van Gogh Museum lukkede pga. renovering, så det skulle naturligvis hævnes denne gang. Hvis der er noget hollændere historisk set har været uovertrufne til, er det malerkunst. Alle kender navne som Rembrandt, Van Gogh og Vermeer, men der var en lang række af ekstremt dygtige hollandske kunstnere ud over de nævnte, i den periode der fremvises på de to museer, så de har ikke noget problem med at fylde museumsgangene op. Den største udfordring er nok at skulle vælge noget fra.

Det er let at se hvilke malerier der er hypede over gevind. Rijksmuseum er så stort, at man kan gå rundt og nyde billederne nogenlunde uforstyrret. Undtagen Rembrandts “Nattevagten” hvor der næsten er trængsel om pladserne, og en horde af mennesker der skal have taget en selfie foran værket. Nogenlunde det samme gør sig gældende foran Van Goghs solsikkebillede (dog knap så mange selfies, da man ikke må fotografere på Van Gogh museet, hvilket nogle mennesker rent faktisk tog alvorligt).

Amsterdams kanaler, smalle gader, små haver og smukke huse, indbyder til bare at traske rundt, nyde synet og lade roen falde på. Man skal ikke langt væk fra turistmagneterne, før der er en stemning af ro og nydelse. Det indbyder til at sidde ved kanten af en af kanalerne med en øl og en smøg, mens man lige vender verdenssituationen oppe i hovedet og finder ud af, at det ikke haster så meget alt sammen.

En af de største turistmagneter i Amsterdam (udover coffee-shops med salg af cannabis i diverse varianter) er “Red Light District”, med noget nær den mest åbenlyse prostitution man kan forestille sig. Både i dagtimerne og til ud på natten falbyder letpåklædte kvinder sig i hvert sit lille butiksvindue, med tilhørende indgangsdør, flankeret af røde gardiner og belysning i samme farve. Jeg er ikke hverken bruger eller tilhænger af prostitution, og har aldrig været det. Jeg tror der er meget langt imellem “De lykkelige ludere”, og så har jeg det bare sådan, at jeg helst vil have sex med en kvinde der gør det fordi hun har lyst, ikke pga. pengemangel. Men jeg skal da blankt indrømme, at det ikke afholder mig fra at nyde synet af de næsten nøgne kvinder i vinduerne. Jeg er jo ikke lavet af sten.

En dejlig uge i Amsterdam bliver nu afløst af en, forhåbentlig lige så dejlig, uge i Berlin. En by jeg har været i et hav af gange, men aldrig bliver træt af.