Vi var i hvert fald 2 der fulgte ruten

Det er rent faktisk muligt at følge Berlin murens forløb fra den ene ende til den anden (eller hele vejen rundt, er det vel retteligen), men visse steder kræver det lidt grundig søgen for at finde stedet muren stod, og uden et kort med ruten angivet, kommer du til at opgive at finde den visse steder (f.eks. kan der være bygget et hus der hvor muren gik).

For der ikke ret mange efterladenskaber efter muren i Berlin (som langt henad ruten faktisk var 2 mure med ingenmandsland imellem, den såkaldte “Todes-streife”). Jeg vil formode man ikke har ment, at dette – meget synlige – kapitel i den kolde krig, var værd at gemme på. At den selvsamme mur så er en enorm turistmagnet, er jo en helt anden historie. Der sælges stadig betonstumper (angiveligt fra muren) for 2 euro og opefter, og diverse kommunistiske flag og uniformsdele omsættes også i udstrakt grad. At ingen af delene på nogen måde er ægte, gør forhåbentlig ikke de købelystne turister mindre glade for deres “kold-krigs souvenirs”.

Du kan stadig finde enkelte rester af muren i str. 1:1, og 3 steder endda ganske lange forløb:

• “Topographie des Terrors” hvor muren står hullet, frønnet og smadret (Niederkirchnerstrasse)
• “East-side-Gallery” hvor muren er malet til med gadekunst af høj kvalitet (Mühlen Strasse)
• “Berlin Wall Documentation Center” (Bernauer Strasse).

Enkelte steder har man også valgt at lade kontroltårne blive stående, men der bliver ikke gjort det store væsen ud af det. Jeg har ladet mig fortælle, at der er rundvisninger i ét af kontroltårnene, men det var ikke noget jeg forskede nærmere i.

Når først du har fundet et udgangspunkt for vandringen i murens skygge, bør du kigge ned. En meget stor del af murens forløb er nemlig nedlagt i gaden som en brolægning med to parallelle rækker brosten. Har du først fundet den linje af brosten, kan du langt henad vejen lægge dit kort væk, og bare følge “stregen”. Men læg ikke kortet alt for langt væk, for murens forløb går også over floder, gennem tæt bevoksning og andre ufremkommelige steder. Derfor bliver det nogle gange nødvendigt at fravige ruten lidt, og så finde tilbage til muren igen.

Og så er det jo bare at trave derudaf. Jeg var ikke den eneste der havde fået den idé. En mand i sommerhat gik skiftevis foran og bag mig, alt efter hvor vi stoppede for at nærstudere. Men jeg tabte ham vist ved “Check-point Charlie”. Det sprang jeg let og elegant henover, men jeg tror, han lige ville se lidt nærmere på denne vildt hypede turist-fælde.